Undervisningskoncepter

Den globale energi- og miljøkrise er en af tidens centrale udfordringer. Klimaforandringer, artsudryddelse, luftforurening og ressourceforbrug truer ikke kun de naturlige livsgrundlag, men også den økonomiske stabilitet og det sociale sammenhold. Samtidig åbner den teknologiske udvikling nye muligheder for at reducere ressourceforbruget og mindske CO2-udledningen Klimaforandringer, udryddelse af arter, luftforurening og spild af ressourcer truer ikke kun de naturlige livsgrundlag, men også den økonomiske stabilitet og den sociale sammenhængskraft. Samtidig åbner den teknologiske udvikling nye løsningsmuligheder: Med hjælp fra moderne miljøteknologi og vedvarende energisystemer kan der skabes en gennemgribende forandring mod en fremtidssikret, klimavenlig og ressourcebesparende økonomi.  

Udbygningen og integrationen af vedvarende energi betragtes som en bærende søjle i et bæredygtigt samfund. De erstatter fossile brændstoffer, reducerer drivhusgasemissionerne, styrker den regionale værdiskabelse og fremmer økonomisk uafhængighed af geopolitisk følsomme råvaremarkeder. Men forandringen vedrører langt mere end energiproduktion: Den kræver sammenkoblede infrastrukturer, intelligent styring af forbrug og lagring, innovative materialer og nye former for økologisk cirkulær økonomi.  

Transformationens potentiale og retning afspejles i seks centrale udviklingstendenser, som du kan læse mere om her »»»»

Medicinsk teknologi er i dag langt mere end blot en grænseflade mellem medicin og teknik – den er blevet en af de centrale innovationsmotorer for sundhedssektoren. Med dens hjælp kan man ikke kun stille mere præcise diagnoser eller udforme mere effektive behandlinger, men også åbne nye veje inden for patientpleje. Branchen forbinder mange forskellige discipliner – fra elektronik og informatik over sensorik og materialevidenskab til ingeniørteknik.  

I en tid med demografiske forandringer, stigende omkostninger i sundhedssystemet og en stigning i kroniske sygdomme bliver medicinsk teknologi vigtigere end nogensinde. Samtidig forventer patienter i stigende grad en individuel, transparent og lokal pleje. Medicinsk teknologi bidrager afgørende til at opfylde disse krav – med intelligente løsninger, robotpræcision og digital integration.  

Den danske regerings strategi for life science frem mod 2030 indeholder ambitiøse mål om at øge antallet af kliniske forsøg, sikre hurtig adgang til omkostningseffektive lægemidler og medicinsk udstyr, styrke eksporten og tiltrække investeringer. Der er iværksat initiativer til støtte for digital innovation som VR-terapi, internetbaseret psykiatrisk behandling og hjemmepleje med teknologisk støtte (Folketinget, 2024).  

Udviklingen inden for medicinsk teknologi er dynamisk. Forskellige undersøgelser og brancheobservationer viser, at der i øjeblikket tegner sig fire væsentlige tendenser, som vil præge området i de kommende år – teknologisk, samfundsmæssigt og økonomisk. Læs mere om tendenserne her »»»»

Den industrielle udvikling har i de sidste par hundrede år været altoverskyggende og har bidraget til at gøre hele verden til en “lille landsby”. Globaliseringen betyder, at gods fragtes på tværs af verdenshavene, data sendes lynhurtigt mellem kontinenter, og mennesker kan bevæge sig fra A til B på rekordtid. Vi er gået fra kæmpe sejlskibe til gigantiske containerskibe, fra telegrammer til højhastigheds-fibernet, og fra damptog til passagerfly. Denne udvikling har haft én gennemgående retning: vores maskiner er blevet hurtigere, større og mere effektive – og nu bevæger vi os ind i en ny æra, hvor maskiner ikke blot er hurtige, men også intelligente. Maskiner, der kan kommunikere med hinanden, træffe beslutninger og tilpasse sig omgivelserne. 

I denne kontekst er robotter og automation blevet en af verdens hurtigst voksende industrier, og Danmark er blandt frontløberne, især inden for kollaborative robotter, logistikløsninger og automatiseret produktion (Odense Robotics, 2025). Branchen er central for både produktivitet, bæredygtighed og arbejdsmarkedets fremtid. Den danske robotindustri omsatte i 2023 for over 4 mia. kr. og beskæftiger tusindvis af medarbejdere, men står samtidig over for udfordringer som global konkurrence, mangel på specialiseret arbejdskraft og krav om konstant teknologisk fornyelse (Odense Robotics, 2025; The Robot Report, 2022). 

Tyskland er også internationalt blandt frontløberne inden for robotik og automatisering. Især i brancher som maskinbygning, bilindustrien, medicinsk teknologi og logistik er intelligente automatiseringskoncepter blevet en central faktor for produktivitet, konkurrenceevne og innovationskraft. Af rapporten fra »International Federation of Robotics« fra 2024 fremgår det for eksempel, at der i 2023 blev installeret 28.355 nye industrirobotter i Tyskland. Dette medførte en stigning på 7 % i antallet af nye installationer hos den største europæiske aftager, hvilket i forhold til et fald i BNP på 0,3 % i 2023 understreger branchens uforholdsmæssigt store betydning for den tyske økonomi (International Federation of Robotics, 2024; Statistisches Bundesamt, 2024). Den tyske politik for robotik og automatisering positionerer udbygningen af relevante teknologier som kernen i »Industri 4.0«. Tyske initiativer som BMBF-programmet »Zukunft der Wertschöpfung« (Fremtiden for værdiskabelse) eller netværket »Plattform Industrie 4.0« (Platform Industri 4.0) støtter især små og mellemstore virksomheder i implementeringen af intelligente robot- og automatiseringsløsninger (Bundesministerium für Bildung und Forschung [BMBF]; Plattform Industrie 4.0).

Robotternes potentiale rækker langt ud over fabriksgulvet. De bidrager i dag til den grønne omstilling, skaber sikrere arbejdspladser og åbner for nye måder at løse komplekse opgaver på. Forskere fra Syddansk Universitet har eksempelvis udviklet Genio, en mobil stilladsrobot, der tager de tunge og risikofyldte opgaver fra byggepladsarbejderen og dermed både øger sikkerheden og reducerer fysisk belastning (Syddansk Universitet, 2024). Andre robotteknologier hjælper med at mindske CO₂-udledning og ressourceforbrug – fra solcelledrevne landbrugsrobotter, der sår og gøder med præcision, til automatiserede tøjsorteringssystemer, der reducerer spild (Syddansk Universitet, 2023).