spring navigation over

Medicinsk teknologi som innovationsmotor i det 21. århundrede

I dag er medicinsk teknologi langt mere end blot en grænseflade mellem medicin og teknik. Den er snarere blevet en af de centrale innovationsmotorer for sundhedssektoren.

Medicinsk teknologi som innovationsmotor i det 21. århundrede

Medicinsk teknologi er i dag langt mere end blot en grænseflade mellem medicin og teknik – den er blevet en af de centrale innovationsmotorer for sundhedssektoren. Med dens hjælp kan man ikke kun stille mere præcise diagnoser eller udforme mere effektive behandlinger, men også åbne nye veje inden for patientpleje. Branchen forbinder mange forskellige discipliner – fra elektronik og informatik over sensorik og materialevidenskab til ingeniørteknik.  

I en tid med demografiske forandringer, stigende omkostninger i sundhedssystemet og en stigning i kroniske sygdomme bliver medicinsk teknologi vigtigere end nogensinde. Samtidig forventer patienter i stigende grad en individuel, transparent og lokal pleje. Medicinsk teknologi bidrager afgørende til at opfylde disse krav – med intelligente løsninger, robotpræcision og digital integration.  

Den danske regerings strategi for life science frem mod 2030 indeholder ambitiøse mål om at øge antallet af kliniske forsøg, sikre hurtig adgang til omkostningseffektive lægemidler og medicinsk udstyr, styrke eksporten og tiltrække investeringer. Der er iværksat initiativer til støtte for digital innovation som VR-terapi, internetbaseret psykiatrisk behandling og hjemmepleje med teknologisk støtte (Folketinget, 2024).  

Vigtige tendenser

Udviklingen inden for medicinsk teknologi er dynamisk. Forskellige undersøgelser og brancheobservationer viser, at der i øjeblikket tegner sig fire væsentlige tendenser, som vil præge området i de kommende år – teknologisk, samfundsmæssigt og økonomisk.  

1. Individualiseret medicin og AI-baseret diagnostik

Standardbehandlinger hører i stigende grad fortiden til. I dag vinder individualiseret medicin frem – det vil sige individualiserede behandlinger, der er baseret på den enkelte patients genetiske, biologiske og livsstilsrelaterede data. Grundlaget for denne udvikling er brugen af kunstig intelligens. I dag vinder personlig medicin i betydning – det vil sige individualiserede behandlinger, der er baseret på genetiske, biologiske og livsstilsrelaterede data fra den enkelte patient. Grundlaget for denne udvikling er brugen af kunstig intelligens (AI) og machine learning. De gør det muligt at behandle store og komplekse datamængder, f.eks. fra laboratorieværdier, MR-scanninger, genomsekventering eller elektroniske patientjournaler.  

Et praktisk eksempel herpå er brugen af AI i kræftscreeningen: Algoritmer kan analysere radiologiske billeder på brøkdele af sekunder og markere mistænkelige strukturer med stor nøjagtighed – ofte før de er synlige for det menneskelige øje. Dette forkorter ikke kun diagnosetiden, men forbedrer også prognosen gennem tidlige behandlingsmetoder.  

Ifølge den anerkendte kardiolog og digitale mediciner Eric Topol (2019) står medicinen over for et paradigmeskifte: »Deep Medicine«, dvs. en dybere medicinsk forståelse gennem AI og dataintegration, kan ikke kun revolutionere diagnostikken, men også bringe mere menneskelighed ind i omgangen med patienterne.  

Også i Tyskland arbejder institutter som Fraunhofer IAIS sammen med medicinske partnere på systemer til AI-baseret beslutningsstøtte. Disse kan hjælpe med at identificere risikopatienter på et tidligt stadium eller simulere og optimere behandlingsforløb (Reinhardt et al., 2025).  

2. Robotik og minimalt invasive indgreb

Robotteknologi bliver brugt til en række kliniske og logistiske funktioner: alt fra operationsrobotter og træningsrobotter til robotter, der håndterer hånddesinfektion, pakning af kasser eller interaktion med børn for at få dem til at føle sig trygge (MedTech Odense).  

Minimalt invasive indgreb gør det muligt at behandle kroppen med så lidt traume som muligt. Her spiller kirurgiske assistentsystemer som operationsrobotten »da Vinci« en stadig voksende rolle. Disse muliggør højpræcise bevægelser, tredimensionel billedstyring og skalering af instrumenterne, som det næppe ville være muligt for den menneskelige hånd.  

I mange klinikker verden over er »da Vinci«-robotten nu en del af det kirurgiske udstyr – især inden for urologi, gynækologi og hjertekirurgi. Fordelene er en lavere infektionsrate, kortere hospitalsophold og mindre smerter for patienterne (Intuitive Surgical, 2023). 

Robotteknikken finder også anvendelse uden for operationsstuen: I neurokirurgi arbejdes der med robotarme, der kan udføre præcise biopsier i submillimeterområdet, som det BMBF-støttede projekt DEXTER viser. I rehabilitering hjælper mobile robotter personer med daglige bevægelser, f.eks. efter et slagtilfælde eller en operation (Lang, 2023). 

Disse teknologier er ikke beregnet til at erstatte menneskeligt medicinsk personale – tværtimod: De supplerer lægernes, fysioterapeuterne eller plejepersonalets kompetencer og åbner nye perspektiver for samarbejdet mellem mennesker og maskiner.  

De aktuelle tendenser inden for dansk forskning i klinisk robotteknologi bevæger sig væk fra enkeltstående, specialiserede løsninger hen mod mere fleksible og alsidige robotsystemer, der kan tilpasses til flere kliniske anvendelser. Derudover er human-menneskecentreret design afgørende for at sikre en vellykket integration af medicinske robotter i kliniske miljøer. I modsætning til industrirobotter, der opererer i kontrollerede omgivelser, skal medicinske robotter kunne fungere sikkert i komplekse og uforudsigelige sundhedsmiljøer. Derfor skal systemerne være både teknisk robuste, intuitive, ergonomiske og lette at integrere i eksisterende arbejdsgange (CIMT, 2025). 

3. Telemedicin og digital sundhedspleje

Coronapandemien har tydeligt vist behovet for fleksibel patientpleje – og har bidraget til et gennembrud for telemedicin på verdensplan. Digitale teknologier gør det i dag muligt at tilbyde rådgivning, diagnostik og terapi på tværs af geografiske afstande – ofte med forbløffende effektivitet.  

Videokonsultationer, elektroniske recepter eller medicinske apps til selvmonitorering er blevet standard i mange lande. Wearables som smartwatches eller blodtryksarmbånd leverer løbende vitale data, der hjælper læger med bedre at overvåge behandlingsforløbet. Især ved kroniske sygdomme som diabetes eller hjertesvigt er fjernbehandling et værdifuldt supplement til konsultationer i praksis.  

E-sundhedsmonitoren fra den tyske lægeforening og den tyske sammenslutning af sygesikringslæger dokumenterer, at 89 % af de praktiserende læger nu regelmæssigt bruger digitale teknologier – for fem år siden var tallet under 50 %. Også den elektroniske patientjournal (ePA) er på fremmarch og fremmer tværsektoriel pleje (McKinsey & Company et al., 2022). 

Samtidig advarer WHO Europe (2025) i en europæisk analyse om, at telemedicin ikke må blive en erstatning for direkte læge-patient-relationer. Digital medicin skal snarere »supplere i stedet for at erstatte«.  

4. Bæredygtighed i sundhedssektoren – Green Hospital

Sundhedssektorens økologiske fodaftryk er betydeligt. Ifølge undersøgelser genererer hospitaler alene i gennemsnit omkring 5 % af de globale CO₂-emissioner (BÄK, 2025). Derfor kommer spørgsmålet om bæredygtighed også i stigende grad i fokus inden for medicinsk teknologi. 

Blandt de innovative tiltag er genanvendelige eller biologisk nedbrydelige materialer i medicinsk udstyr, holdbare implantater og modulære systemer, der kan tilpasses skiftende kliniske krav. Tendensen går væk fra engangsprodukter og hen imod produkter med flergangsbrug og intelligent vedligeholdelseskoncept.  

Allerede i dag er mange hospitaler på vej mod at blive »grønne hospitaler«: Med energieffektiv bygningsteknik, solcelleanlæg og digital styring af ressourceforbruget afprøves fremtidssikre løsninger. En fælles undersøgelse (UMSICHT) fra Fraunhofer og Universitetshospitalet i Bonn viser, at målrettede tiltag inden for indkøb, teknik og daglig arbejdsgang kan reducere de samlede omkostninger med op til 30 % (Keller et al., 2023). 

Også internationale initiativer som »Health Care Without Harm« opfordrer til større miljøansvar i branchen – især på baggrund af klimaforandringer og voksende globale risici i forsyningskæden (HCWH, 2025).  

Eksempel fra forskningen: Intelligent sårpleje med smarte plaster

Et særligt illustrativt eksempel på brugen af moderne teknologi inden for medicinsk teknik er udviklingen af såkaldte intelligente sårplaster. Forskere har udviklet et plaster med integrerede mikrosensorer, der kontinuerligt måler tilstanden af et sår – f.eks. temperatur, fugtighed eller pH-værdi. Disse data sendes i realtid til en mobil enhed – f.eks. den behandlende læges smartphone (Suwald, 2019). 

En sådan tilgang gør det muligt at opdage komplikationer på et tidligt stadium og tilpasse behandlingsforløbet målrettet – f.eks. ved kroniske sår eller postoperative infektioner. Også i private husholdninger kunne en sådan løsning gøre plejen af pårørende eller ambulante tjenester betydeligt lettere. 

Det schweiziske forskningsinstitut Empa går endnu et skridt videre og arbejder på »selvhelende« sårbandager. Disse materialer reagerer intelligent på ændringer i omgivelserne og afgiver aktive stoffer efter behov – helt uden ekstern styring (Boesel et al., 2025). 

Konklusion

Medicinsk teknologi står over for en spændende fremtid. Med hjælp fra kunstig intelligens, robotik, bæredygtige materialer og digitale løsninger åbner den nye dimensioner inden for sundhedspleje – mere effektiv, individuel, borgernær og patientcentreret end nogensinde før. Samtidig rejser denne udvikling samfundsmæssige, etiske og lovgivningsmæssige spørgsmål. Databeskyttelse, gennemsigtighed og menneskelighed skal fortsat være centrale retningslinjer. Det er vigtigt at omsætte forskning inden for sundhedsteknologi til praksis gennem stærke samarbejder mellem universiteter, hospitaler, kommuner og erhvervslivet for at styrke både patientbehandlingen, arbejdsvilkårene for sundhedspersonale og regionens konkurrenceevne.  

Når medicinsk teknologi bruges korrekt, kan den ikke kun redde liv, men også muliggøre et mere humant sundhedssystem – både lokalt og globalt.  

Litteratur om emnet